Måske oplever du, at du ofte bekymrer dig, også om små ting du umiddelbart ikke burde være bange for. Måske har du været i situationer, hvor du mærkede et voldsomt kropsligt og følelsesmæssigt ubehag med fx hjertebanken, rødmen og svedeture til følge. Måske har du indimellem en følelse af at være “ude af dig selv”. Oplevelser der gør dig bange, og oplevelser du for alt i verden ønsker at undgå. Er det tilfældet for dig, har angsten højest sandsynlig taget bolig i dig, og hvis den får overtaget, kan den blive invaliderende og begrænse din livsudfoldelse.
I samtalen hos mig vil du arbejde med tankemønstre og sansninger i kroppen. Du vil opdage og blive bevidst om, hvilke dominerende tanker, der er styrende i dit liv, og hvordan disse tanker aktiverer en bestemt følelse og kropslig reaktion. Ved at blive bevidst om dine mønstre kan du frigøre dig fra dem, og leve et liv i større balance og glæde.
Du vil mellem sessionerne få små opgaver, som hjælper dig til at træde ud af din komfortzone, for herigennem at udvikle modet og evnen til at til at tage ansvar for egen livsudfoldelse.
Jeg har stor erfaring i arbejde med børn og voksne med angst.

